Sashiko – som betyder små sting - er en gammel japansk syteknik, som oprindeligt blev brugt som en form for quiltning, til at sy flere lag stof sammen til tykke vinterkimonoer eller til forstærkninger på anden beklædning.
Nu bruges sashiko mest som dekoration og betragtes som en broderiteknik.
Motiverne til sashiko-broderierne er talrige og tager oftest udgangspunkt i naturen.
Planter, dyr og elementer. De forskellige kombinationer udtrykker forskellige symboler og ønsker – håb, godt helbred, lykke, rigdom, lang levetid mm.
På denne workshop vil jeg introducere dig til de grundlæggende teknikker for sashiko-broderi:
Optegning af mønstret på stoffet
Gennemgang af de materialer der skal bruges for at komme godt i gang.
Tips og tricks til hvordan stingene skal syes for at få det mest ensartede udtryk og for at du får den meditative glæde ved at bygge et motiv op med gentagelser og hundredevis af bittesmå sting.
Materialeprisen er 25 kr som betales på workshoppen.
Kaffe/the og vand med lidt sødt til ganen er inkluderet i prisen.

Velkommen til Broderi Moderne, som er vores lille vindue ind i broderiets vidunderlige, kreative, underfundige, skønne, smukke, udforskende, udviklende og foranderlige verden. I vores lille butik er vi drevet af at være med til at sprede glæden ved at brodere. Vi er optagede af…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.